Babytegn – til dig der vil forstå dit lille barn, før det kan tale
Indlæg af Naja Bach Leegaard i samarbejde med Forlaget Mais og Co. Pædagog og Cand.pæd. i pædagogisk psykologi og mor til to. Se mere på @babytegnfordemindste på Instagram.
Dit lille barn græder og græder og du aner ikke hvorfor. Du prøver alt, men intet virker og du tager dig selv i at tænke: ”Åh hvor ville det være dejligt, hvis du kunne fortælle mig, hvad du vil.”
Der findes en smutvej til sproget, som gør dit barn i stand til at gøre sig forståelig, før det kan tale. En smutvej som ovenikøbet understøtter dit barns sprog helt grundlæggende, som reducerer både dit og dit barns frustration, og som styrker relationen mellem jer, fordi I nu kan kommunikere meget tidligere.