Danielle Brandt: Lille Mil - bruger kroppen
Se hvad jeg kan! Kan du også?
Hej! Jeg hedder Lille Mil. Skal vi lave noget sjovt sammen? Jeg kan stå på ét ben. Det er lidt svært. Kan du mon det? Prøv om du kan. Nu er det din tur.
Forældreguide:
Serien om Lille Mil er skabt til nærvær, samvær og læseglæde – og til at lave noget sjovt sammen. Lille Mil viser, hvad han kan, og I kan gøre det samme. Det øver motorikken samtidig med, at der læres ord og begreber. I kan tale om kroppen; arme, ben, mave, tæer. Måske kan I kravle? I kan kravle under noget og over noget og ind i noget? På den måde leges ord og begreber ind.
"Meget enkle og overskuelige små bøger til vuggestuebarnet, om ansigtsudtryk og kroppen. Gennem samtale og motoriske øvelser trænes begrebsforståelse, ordforråd og fysik. Velegnede til dialogisk læsning for de mindste, eller til en sjov og aktiv højtlæsning. Illustrationerne er meget enkle og tydelige, med fokus på Lille Mils ansigt og udtryk." -Anmeldelse fra bibliotekerne/lektørudtalelse
Trykt på certificeret papir fra bæredygtigt skovbrug og svanemærket produktion.
Billedbog 17,5 x 17,5 cm, 32 sider