Vær en god følelsestræner for dit barn

Vær en god følelsestræner for dit barn:

Hjælp dit barn til:

• At mærke, hvad det føler.
• At det er ok at føle det.
• At de kan gøre noget ved det de mærker, hvis de har lyst til at handle på følelserne.
• At alle følelser er acceptable. Alle handlinger er ikke

 Derfor skal du arbejde bevidst med dit barns følelser

Den amerikanske psykologiprofessor John Gottmans forskning gennem 20 år viser, at børn, der besidder følelsesmæssige kompetencer, udvikler en modstandskraft, der gør, at de klarer sig bedre i livet bl.a. i forhold til at få venner og vedligeholde forhold og venskaber, klare uddannelse og arbejde og håndtere stressende livssituationer.

Derfor skal du lære dit barn at:

• Du har lov til at føle det du føler og andre har lov til at føle det de føler. At det kan være svært at rumme egne følelser og at det kan være godt at tale om det med nogen, som man er tryg ved.

Du behøver ikke tage ansvar for andres følelser og at det faktisk kan være en dårlig ide at gøre det. For når du tager ansvar for andres følelser, så lærer de ikke selv at tage ansvar for deres følelser.

 John Gottman mener det er afgørende, at vi som den voksne er gode ”følelsestrænere”, der arbejder bevidst med at udvikle børns følelsesmæssige kompetencer. Gottman definerer følelsesmæssige kompetencer som evnen til at:

• Forstå sine egne følelser og kunne kommunikere med andre om dem.
•  Forstå andres følelser og kunne interagere med andre, når man selv, den anden eller begge oplever stærke følelser.
•  Udøve selvkontrol, det vil sige evnen til at kunne handle på sine følelser på en hensigtsmæssig og socialt acceptabel måde.
•  Bruge følelser i sit liv til at nå sine mål (fx ved at kunne mærke, hvad man gerne vil og kunne navigere efter, hvad der føles rigtigt.).

 Du skal guide dit barn med personlig autoritet og empati, hvor det er vigtigt at mærke, hvad du selv føler, og mærke, hvordan du reagerer over for dit barns følelser, så du ikke blander dem sammen.  

 Hvordan er man så i praksis en god følelsestræner?

Det kræver i bund og grund at man på daglig basis skelner mellem, hvad barnet føler, og hvad barnet gør og sætte ord på begge dele.

Det er fx okay at være jaloux, fordi ens bedste ven leger med en anden, men det er ikke okay at ville bestemme, hvem vennen må lege med. Det er helt i orden at vise sin vrede og rase ud, men ikke at kaste ting eller lade det gå ud over andre.

I bund og grund handler det om at vise barnet at:

• Følelser er noget vi taler om, fordi følelser er vigtige og har kæmpe betydning for os mennesker og for, hvordan vi har det.
• At den samme situation opleves og føles forskelligt for de involverede
• At alle følelser er acceptable. Der er altså ikke følelser som er forkerte.
• At der er plads til følelser både de positive OG de negative

 ”Hvis et barn ofte får at vide, at der ikke er nogen grund til at føle det det føler, så lærer barnet at dets følelser er forkerte eller ligegyldige og at man ikke skal tage sine følelser alvorligt.”

Det kan være svært at rumme et barns følelser, hvis vi ikke forstår, hvorfor det har dem, eller ikke ved, hvordan vi skal håndtere dem. Så kommer vi ofte til at negligere eller lægge låg på ved at sige: ”Der er ingen grund til at være sur” eller ”Der er ikke noget at være ked af”. Det er ikke hensigtsmæssigt for barnets følelsesmæssige udvikling og følelsesmæssige kompetencer. I stedet skal man anerkende barnets følelser. Hvis et barn ofte får at vide, at der ikke er nogen grund til at føle det det føler, så lærer barnet at dets følelser er forkerte eller ligegyldige og at man ikke skal tage sine følelser alvorligt.

Men hvordan anerkender og rummer man barnets følelser?

Det gør man ved at fx at sige: Jeg kan godt se at du er sur/ked af det/ jaloux/ bange eller sige: Det virker som om, du er sur/ked af det – er det rigtigt? Så føler barnet sig anerkendt og set og du hjælper barnet med at sætte ord på sine følelser og du viser barnet at følelser er vigtige og ikke skal pakkes væk.

Følelsen og handlingen - sæt ord på begge dele  

Hvis barnet handler på følelsen på en uhensigtsmæssig måde fx kaster med ting, bider eller slår, så er det vigtigt at have fokus på både følelsen og handlingen og ikke kun på handlingen. Vi kommer hurtigt til at fokusere på handlingen. ”Du må ikke slå” eller ”lad være med at kaste med ting” Nok lærer barnet, at man ikke må slå og ikke må kaste med ting, men føler sig ikke set og forstået og får heller ikke hjælp til at håndtere følelsen og dermed lært, hvordan man kan reagere på følelsen på en mere hensigtsmæssig måde.

Sæt i stedet ord på følelsen sig fx: ”Jeg kan se at du er rigtig vred” og spørg ind til, hvorfor følelsen opstod. Og hvis barnet er stort nok, så spørg ind til, hvordan barnet tror de andre børn oplevede situationen. Og tal om, at når man står i sådan en situation, så er det ikke godt at slå/bide eller kaste med ting.

Giv barnet alternative løsninger som fx at gå lidt væk, mens vreden raser. Trække vejret dybt gennem næsen og helt ned i maven eller trampe i gulvet eller andet - og når vreden er dampet lidt af, så lær barnet at tale med de andre involverede og at sige undskyld, hvis barnet er kommet til at gøre noget strengt.

Og det er også vigtigt at vi voksne siger undskyld, hvis vi har gjort noget strengt og deler ud af vores egne erfaringer og fortæller, hvordan vi har håndteret dem på en god måde.

Og husk på at ingen er perfekte!

Kh Merete