Left Fortsæt med at handle her
Ordre

Din kurv er i øjeblikket tom

Måske vil du kunne lide
FRI FRAGT TIL PAKKESHOP (DK) - ved køb over 300 kr. - 🧡 Merete
Hvem står bag Mais + Co.?

Hvem står bag Mais + Co.?

Merete står bag Mais + Co.

Jeg hedder Merete Schäffer. Jeg driver forlaget fra kontorbutikken på Gl. Kongevej 172 A,  Frederiksberg. Forlaget er mig. Jeg har ingen ansatte, men gør brug af freelancekræfter til det jeg ikke selv kan finde ud af og har tid til.

Jeg udgav min første bog på eget forlag i 2017 og forlagets navn er en sammensætning af vores navne i familien - og co. var kattene som desværre ikke er mere.

Samvær og læseglæde

Jeg har været i forlagsbranchen hele mit arbejdsliv. Så min kærlighed til bogen og især børnebogen er enorm. Jeg har igennem et langt arbejdsliv set, hvad bogen kan. Det, den kan betyde for børn og for voksne. Hvordan bogen kan gøre en forskel både for barnets sprogudvikling og ordforråd og være en kilde til samvær børn og voksne imellem. Et pusterum i et travlt børneliv.

De første bøger er de vigtigste bøger

Da, jeg selv var ny mor, fik jeg muligheden for at starte Gyldendals Babybogklub (0-2 år) helt fra ingenting og det var virkelig en sjov opgave. Siden kom der også en småbørnsklub til og snart fik jeg ansvaret for børnebogklubben helt op til teenagealderen. Så bøger til børn er en hjertesag, og da jeg så gerne vil give børn en god sprogstart og dermed få opbygget et stærkt fundament for et langt liv med læring og læsning, så er valget faldet på bøger til de allermindste nye læsere. Og jeg elsker det.

1000 Tak for at du følger Mais + Co.  på Instagram og Facebook. Det er jeg meget taknemmelig for. Og tak for alle de søde beskeder og fine billeder med jeres børn og jeres glæde ved bøgerne.  

🙏🧡Merete