Fragt 39 kr. i DK - FRI FRAGT til pakkeshop ved køb for 300 kr.
Sommertid er smid bleen tid

Sommertid er smid bleen tid

SOMMERTID ER SMID BLEEN TID - Brug sommeren til at lade den lille smide bleen. Det kan være en bøvlet proces, derfor er det rart at der er lidt mindre tøj, der skal af og på og som skal skiftes, når der sker uheld – og der sker masser af uheld.  

Men dit barn skal være klar til det, og hvornår er det så det?

Den lille skal selv kunne kontrollere at det tisser, og det skal hjernen være klar til. Det sker ofte, når den lille er 2 ½ - 3 år. Men vær opmærksom på dit barns signaler og tal også med institutionen om det (og om, hvordan de normalt tackler det), så den lille ikke presses unødigt.

Pottetræningen skal først starte, når barnet er så langt, at det kan mærke at det skal tisse INDEN tissen kommer. Så snart barnet siger at det skal tisse, så skal potten frem. Nogle gange vil I nå det andre gange ikke. Det er en god øvelse. Flyt evt potten ud i haven på en sommerdag. Det er der sundhedsplejersker som siger er ok. Man kan sagtens rykke den ind på rette plads senere.

Det kan nemlig være svært at få barnet bare til at sætte sig på potten og blive siddende. For selv om barnet ikke skal tvinges til det, så er det godt med lidt hjælp. Så gør pottetræningen til en hyggelig stund med bøger og sange.  Her hos Mais + Co. har vi to bøger om det at gå på potte:

Se, hvad jeg kan: Jeg sidder på potte er en god bog til at tale hele situationen igennem. Det er en meget ”hands on” bog, der simpelthen gennemgår processen fra A til Z.

Men Buller og potten af Mervi Lindman er også rigtig god og sjov. Her kan I grine sammen over, hvad Buller putter i potten og det alt andet end det, den er beregnet til - lige indtil …

God fornøjelse!

Merete Schäffer /Mais + Co