Hvad skal man kalde det? (Det der sker på potten)
Nogle forældre til småbørn gør sig store overvejelser, når de skal give deres børn ord for det at have afføring. Ordet ”afføring” vil de færreste vel bruge i forhold til børn. Men hvad skal man så kalde det?
”At lave stort” vil næppe støde nogen, mens ”lave lort” af nogle bliver betragtet som bandeord. Nogle vælger at sige ”lave pølser”, men andre tager afstand fra det udtryk, fordi pølser udelukkende betragtes som mad.
Jeg har talt med flere forældre til småbørn, og der er tilsyneladende forskel på, hvordan ordene opfattes i forskellige dele af landet – og selvfølgelig også i de enkelte familier. Ens egen opdragelse og sproglige baggrund har selvklart en betydning for, hvilke ord man bruger over for sit barn.
Ord er i sig selv ikke ”grimme” eller ”pæne”. For barnet er ordet blot et ord, men det får positiv eller negativ værdi gennem den måde, de voksne bruger det – eller måske snarere undgår at bruge det og måske ligefrem forbyder barnet at bruge det.
Én af de forældre, jeg har talt med – en mor til to børn i daginstitutionsalderen – fortalte, at de i deres familie havde valgt at kalde afføringen ”prut”. Da børnene kom i børnehave, medførte det imidlertid en smule begrebsforvirring, idet de voksne i institutionen skelnede mellem ”prut” og ”lort”. I familien var man så nødt til at indføre en tilsvarende skelnen, men da ordet ”lort” ikke var gangbart, opfandt forældrene et nyt – nemlig ”luftprut” – og ”prut” blev bibeholdt for afføring. Men børnene kender nu altså også ordet ”lort”, som man må bruge i børnehaven, men ikke hjemme.
Omvendt har jeg fra min egen familie erfaret følgende: Da vores ældste pige gik i børnehave fik hun skæld ud, fordi hun sagde: ”Jeg skal lave lort”, sådan som hun var vant til hjemmefra. Vi fik selvfølgelig forklaret de voksne i institutionen, at pigen ikke var fræk, men blot brugte de ord, hun havde lært hjemme.
Ovenstående kan måske give et praj om, at det kan være en god idé at undersøge, hvilke ord der bruges i den lokale daginstitution. Og selv om man ikke vælger at bruge de samme ord hjemme, kan man måske være lidt på forkant med situationen, når barnet skal starte i vuggestue eller børnehave.
I ”Buller og potten” forekommer nogle af de ord, der kan være uenighed om: numse, lave stort og pøllebæ – det sidste ”opfundet” til netop denne bog, der gerne skulle kunne læses i alle familier uden at virke fræk eller anstødelig. Når man læser bogen for sit barn, kan man selvfølgelig vælge at bruge lige præcis de ord, man plejer at bruge. Man kan måske også snuppe ”pøllebæ” og gøre det til familiens ord. Ordet er sjovt at sige og ikke tilfældigt valgt. På svensk, som bogen er oversat fra, hedder det ”bajskorv”. At ”bajse” er et almindeligt svensk børneord for at have afføring, og det svenske ”korv” betyder pølse (=pølle).
Så hvilke ord skal man vælge? Det korte svar er: Det falder én mest naturligt at bruge. Man må blot være forberedt på, at ens børn vil møde andre ord i andre sammenhænge. Det kan være ”forbudte” ord eller ”fniseord” – og dem skal der jo også være plads til i barnets sprog.
Kirsten Koch Jensen, Oversætter og Læsefaglig konsulent