Fragt 39 kr. i DK - FRI FRAGT til pakkeshop ved køb for 300 kr.
Sprogstimulering og tidlig literacy

Sprogstimulering og tidlig literacy

Af Dorte Digens  Talehørekonsulent

I de senere år har forskningen arbejdet ud fra en forståelse for, at senere læse- og skrivekompetencer grundlægges meget tidligt i barnets liv. Det kaldes tidlig literacy , og har ikke fokus på bogstaver, lyde og læsning , men på nogle grundlæggende færdigheder, som er fundamentet for en senere læseindlæring.

Den tidlige literacy er i høj grad fokuseret på ordforråd, som er en af de ting, hvor man tydeligst kan se sammenhængen med gode læsefærdigheder senere i barnets skolegang.

Jo større ordforråd et barn har som lille, jo bedre klarer det sig generelt i forhold til læsning og skrivning.

En anden forudsætning for få succes med læsning og skrivning, er at børnenes  har forståelse af ord, sætninger og historiers opbygning, og at de lærer at bruge sproget til at løse problemer, forudsige , forhandle og arbejde med abstrakte og komplekse emner.

Noget som har en klar forbindelse til børnenes senere succes med læsning er, at de tidligt har en forståelse for, at skrift betyder noget, ligesom talte ord gør det.

Nationalt Videncenter for Læsning definerer literacy således:

Literacy er menneskets kompetence til at afkode, forstå og anvende tegn som fx bogstaver, tal, diagrammer, grafer, tegning og billeder.

 En forudsætning for literacy er talesprog og pragmatisk forståelse.

Ved helt tidligt i barnets liv at have fokus på forudsætningerne ved man, at man kan styrke barnet ved meget tidligt at gå ind og stimulere sproget gennem samspil. Pragmatisk forståelse er en forståelse for hvordan sproget bruges i samspil med andre, og er en af de ting som kræver deltagelse af flere, for at få erfaringer med det. Det er altså et de af områder som overhovedet ikke stimuleres ved at spille IPads eller se fjernsyn alene. Hos helt små børn er fokus selvfølgelig ikke på hverken bogstaver, tale, grafer eller diagrammer. Billeder og tegninger derimod, er velegnede til at samtale ud fra, og give børnene et godt sprogligt fundament.