Det at sidde sammen og finde nærhed og ro og læse en god bog sammen, kan ikke undervurderes. Det giver ikke bare barnet en god sprogstart, men sår altså også frøet til læseglæde helt op i voksenlivet og endda videre til næste generation.
]]>
Undersøgelsen bekræfter det billede, som forskning tidligere har dokumenteret - at en tidlig sprogstimulering og fortrolighed med bøger sætter mærkbare og positive spor i læselysten helt frem til voksenalderen - og nu viser det altså også, at det har betydning for vores lyst til at læse for vores egne børn, om der er blevet læst for os - og om vi har haft let adgang til bøger gennem vores opvækst. Det er tankevækkende, synes jeg.
Men hvor tit læser forældre så for deres børn?
Biblioteksforeningen skriver at 26 % dagligt læser for deres børn og hele 71 % læser højt i løbet af en måned. Jeg må sige at jeg troede flere børn fik læst højt dagligt. At flere havde det som et dagligt ritual. Men jeg kan godt huske, hvor travlt man har som småbørnsforældre. Jeg vil blot ønske at højtlæsning og det at sidde med en bog sammen, bliver et tilbagevendende og hyggeligt ritual i mange flere hjem. Det behøver jo ikke være ved sengetid. Det kan være et ”komme hjem” ritual, hvor man lige falder ned efter en lang dag.
Det at sidde sammen og finde nærhed og ro og læse en god bog sammen, kan ikke undervurderes. Det giver ikke bare barnet en god sprogstart, men sår altså også frøet til læseglæde helt op i voksenlivet og endda videre til næste generation.
Tænk alt det bøger kan.
kh
Merete
]]>Børn udvikler deres sprog i samtale og samspil med nærværende voksne. Voksne, som ser barnet og er opmærksom på, hvad børnene er optaget af. Samværet omkring gode bøger giver optimale betingelser for nærvær, fællesskab og forståelse af sig selv og omverdenen.
Når børn læser bøger sammen med voksne, kan de få forklaret og gentaget ord. I de vigtige daglige samtaler er indholdet ofte rettet mod konkrete situationer. I bøger er der ofte nye og anderledes ord og nye universer, man kan gå på opdagelse i med sit barn. Ved at forklare, gentage og koble betydningen af de nye ord til kendte situationer opbygges barnets ordforråd.
Små børn har ofte en bog eller historie, som de vender tilbage til gang på gang. Ved at læse og snakke om indholdet undervejs, får barnet gradvist mere og mere styr på de enkelte elementer og rækkefølgen i historien. Dette giver barnet et godt fundament for at skabe mening i andre og lignede situationer. Barnet får gradvist opbygget en forståelse for de strukturer, der er i fortællinger og samtaler mellem mennesker, som er meget vigtig for, hvordan de senere klarer sig.
]]>
Nærhed og ro
Hverdagen er travl for de fleste – også for børn, der er i vuggestue eller børnehave. At give sig tid til at læse en bog sammen med sit barn er en god måde at få ro på, når man er kommet hjem. Måske er der lige nogle ting, der skal ordnes først, før man som voksen kan finde tid til at skabe den ro og nærhed, læsningen lægger op til. Og det er vigtigt, at læsningen opleves som hygge og afslapning for både barn og voksen. Det må ikke være en pligt.
De fleste børn elsker at sidde tæt og putte sig ind til den voksne eller sidde på skødet, mens man er sammen om bogen, hvad enten det er en pegebog eller en højtlæsningsbog. Bogen kan også indgå i de ritualer, I har i forbindelse med putning af barnet, og hvor der skal skabes en rolig overgang til søvnen.
Viden om verden
Børn er som udgangspunkt naturligt nysgerrige og vil gerne lære en masse om verden – først og fremmest den nære verden, som de kender fra dagligdagen eller konkrete oplevelser. Bøger til småbørn giver god anledning til at samtale om dyr, mennesker og ting, der har betydning for barnet. Man kan tale ud fra bogens handling eller billeder og relatere det, der er i bogen, til barnets egen verden.
Jo mere dit barn ved om verden omkring sig, jo bedre er barnet rustet til at færdes i den. Samtidig spiller viden om verden en vigtig rolle, når dit barn skal i skole og lære at læse.
Ord og begrebsdannelse
Når du læser med dit barn, er du med til at udvikle barnets sprog. Her skal det at læse forstås bredt. Det handler ikke kun om at sige de ord, der står i bogen. Det handler i høj grad også om samtalen, det at pege eller at stille spørgsmål.
De helt små børn stiller ofte spørgsmål til billeder i bogen – fx ”Hva’ det” og lærer derved, hvad forskellige ting hedder. De lærer også begreber som på, under, åbne, lukke, blød og glat.
Gennem højtlæsning hører det lidt større barn ord – måske nye ord – og får efterhånden et større ordforråd og en mere præcis forståelse af de enkelte ords betydning. Børn vil ofte høre den samme historie igen og igen, hvilket er med til at gøre barnet mere sikker på ordene og brugen af sproget i det hele taget.
Forskning viser, at et godt ordkendskab er en af de vigtigste forudsætninger for at lære at læse og for at forstå det, man læser.
]]>Ofte er der også enkelte ord der beskriver indholdet. Disse ord kan barnet, hvis de er skrevet med stor tydelig skrift, ”læse” som en del af billedet. Ved at vise barnet ordet og benævne det, får barnet sin første oplevelse af at også skrift repræsenterer noget der findes i deres virkelighed. Nogle børn bliver optaget af ordbilledet, andre vil hellere kigge på de rigtige billeder. For at de skal få øje på ordbilledet er det dog en forudsætning, at de voksne henleder deres opmærksomhed på det ved at pege og benævne.
Gode billedbøger kan læses i alle aldre. Illustrationerne kan få en masse detaljer med, som ville være for omfattende og forstyrrende at skrive ned, og giver uanede muligheder for samtaler og nye opdagelser. I starten er det en god strategi at følge barnets interesse.
Hvis barnet har en yndlingsbog, kan den læses på mange forskellige måder, efterhånden som barnet bliver mere og mere kendt i bogens univers. I en dyrebog vil barnet i starten være optaget af, hvad dyret hedder, og hvad det siger. Senere kan man snakke om, hvad dyret spiser, eller hvad det foretager sig på billedet. Der kan være flere dyr som man kan sammenligne med, få snakket om hvad de voksne dyr og ungerne hedder. Man kan snakke om vejret på billederne og kigge ud af vinduet for at se om der også er skyer i dag o.s.v.
Billedbøger til helt små børn har ofte et tema eller et emne. Mange børn har tidligt præferencer for bestemte emner. Nogle børn er vildt optaget af dyr, og elsker dyrebøger. Nogle er vilde med køretøjer og lærer gennem samtale og observationer hurtigt forskel på en lastbil, en personbil, en skraldebil, ambulance osv. Disse vigtige kendetegn og forskelle, kan børnene godt opfatte på egen hånd, men det er i samtalen med de voksne, de kan få et sprog, der kan beskrive forskellene og sætte de præcise ord på tingene og forskellen mellem dem. Alt dette er med til at udvide børnenes ordforråd og begrebsverden.
Senere vil der være billedbøger med mere tekst og en forløbende fortælling. Mange børn har brug for at snakke om det der sker på billederne og få et overblik over handlingen, før de kan opfatte hele teksten. Her er der mange detaljer i billederne som kan hjælpe børnene til at få den fulde forståelse af historierne, fordi man også her kan relatere til, og inddrage, barnets egne erfaringer.
]]>
Den tidlige literacy er i høj grad fokuseret på ordforråd, som er en af de ting, hvor man tydeligst kan se sammenhængen med gode læsefærdigheder senere i barnets skolegang.
Jo større ordforråd et barn har som lille, jo bedre klarer det sig generelt i forhold til læsning og skrivning.
En anden forudsætning for få succes med læsning og skrivning, er at børnenes har forståelse af ord, sætninger og historiers opbygning, og at de lærer at bruge sproget til at løse problemer, forudsige , forhandle og arbejde med abstrakte og komplekse emner.
Noget som har en klar forbindelse til børnenes senere succes med læsning er, at de tidligt har en forståelse for, at skrift betyder noget, ligesom talte ord gør det.
Nationalt Videncenter for Læsning definerer literacy således:
Literacy er menneskets kompetence til at afkode, forstå og anvende tegn som fx bogstaver, tal, diagrammer, grafer, tegning og billeder.
En forudsætning for literacy er talesprog og pragmatisk forståelse.
Ved helt tidligt i barnets liv at have fokus på forudsætningerne ved man, at man kan styrke barnet ved meget tidligt at gå ind og stimulere sproget gennem samspil. Pragmatisk forståelse er en forståelse for hvordan sproget bruges i samspil med andre, og er en af de ting som kræver deltagelse af flere, for at få erfaringer med det. Det er altså et de af områder som overhovedet ikke stimuleres ved at spille IPads eller se fjernsyn alene. Hos helt små børn er fokus selvfølgelig ikke på hverken bogstaver, tale, grafer eller diagrammer. Billeder og tegninger derimod, er velegnede til at samtale ud fra, og give børnene et godt sprogligt fundament.
]]>
Sprog og læsning er indgangen til kultur, sociale fællesskaber og kundskaber, og undersøgelser viser, at læsning har stor betydning for sprogudvikling, dannelse og udvikling af empati.
I august udkom den forskningsbaserede rapport “Børns tidlige udvikling og læring i dagtilbud”. Rapporten bygger på data indsamlet i forbindelse med udviklingsprogrammet: Fremtidens Dagtilbud. Her kan man læse, at Familien (forældrene) har stor betydning for børns sproglige kompetencer. Rapporten konkluderer endvidere, at børns vilkår for at udvikle deres sproglige kompetencer også afhænger af deres familiemæssige baggrunde.
Her har det stor betydning, at forældrene i hjemmet understøtter barnet i dets sproglige udvikling.
Gennem samvær og aktiviteter med barnet kan forældre være med til, at styrke barnets sproglige kompetencer. Viser forældrene fx en naturlig interesse for sprog og læsning overfor barnet, har dette en positiv indflydelse på barnets sproglige udvikling.
De tidlige sproglige kompetencer er vigtige i forhold til senere læring, og har dermed betydning for barnets udvikling af færdigheder i skolen, og hvordan de klarer sig senere i livet.
Som leder af et dagtilbud gennem mange år, har jeg i praksis set, hvad det betyder for det enkelte barn, når dets forældre læser for det.
God fornøjelse med læsningen.
]]>