Fra mit eget lille forlag kan jeg nævne bogen Buller er vred! Her er den lille krudtugle rigtig træt af, at der ikke er nogen der vil spille bold med ham. Han bliver så fyldt op af vrede at han bliver vred som en tiger eller er han mere vred som en krokodille? Mervi Lindmans skønne tegninger byder også på en håndfuld følgefigurer som ved ansigtsudtryk viser, hvordan Bullers vrede påvirker dem. Så selv med en simpel tekst til det helt lille barn, er det muligt at få gang i en samtale om: Har du det også sådan lige nu? Hvad har gjort dig så vred? Har du også allermest bare brug for et kram, som Buller har sidst i bogen? Og hvordan føles det, når andre bliver vrede? Bogen, nærværet, pausen kan også hjælpe med at få nedskaleret en situation.
Det kan også være at din lille bare er rigtig glad og har lyst til at kysse hele verden, som Buller har i Buller Kysser. Og så er det jo de positive følelser, der skal sættes ord på.
Serien Sigurds følelser byder nu på 7 bøger om forskellige følelser. Fx i bogen Jeg er bange, er Sigurd bange for mørket. I Jeg er ked af det, er det vennerne som ikke vil lege. I denne serie findes der også en vejrtrækningsøvelse, som kan bruges som redskab til at lindre følelsen, hvis der er brug for det.
Bøger som på en eller anden måde indeholder følelser (også billedbøger med en gennemgående historie) er med til at udvikle barnets empati med andre og at til at forstå verden omkring. Det er det bøger kan.
Kh Merete Schäffer /Forlægger Mais + Co.
]]>
I forhold til udvikling af børnenes ordforråd, er der evidens for, at dialogisk læsning er meget effektivt. Det drejer sig i korte træk om, at man i stedet for bare at læse op eller fortælle en historie, inddrager barnet med kommentarer og spørgsmål, så barnet selv bliver aktivt. Forskning viser her, at barnet lærer ord 6 gange hurtigere gennem samtale end ved oplæsning og monologer.
]]>
Der er ikke meget tekst, men allerede nu indeholder historierne de elementer der indgår i alle historier:
Historien har en overskrift, som antyder hvad bogen handler om.
Der er en hovedperson, og måske andre personer (en person kan også være f.eks. et dyr eller en bamse)
Historien har en ramme - den foregår et sted, på en tid, på et tidspunkt.
Historien har et problem, som skal løses/bliver løst.
Historien har et handlingsforløb, hvor de enkelte elementer kommer i en bestemt rækkefølge og
Historien har en afslutning.
Gode børnebøger er bøger der fanger børnene og som de kan spejle sig i. Ved at læse bøgerne mange gange, og snakke om hvad der sker, får børnene efterhånden en forståelse af, hvordan de enkelte episoder hænger sammen. Man får mulighed for at relatere til barnets egne erfaringer og kan snakke om tingene lidt på afstand af barnets egne oplevelser, men alligevel berøre mange af de ting, der kan fylde noget i hverdagen for et lille barn. På den måde opfylder det de samme ting som god litteratur gør for ældre børn og voksne. Det giver indsigt i andre mennesker, anledning til at berøre forskellige problemstillinger og mulighed for spænding, gys og latter.
Ved at holde handlingen til genkendelige situationer, bliver nye ord og begreber en del af sammenhængen, og læres hurtigere, fordi der er noget at hæfte dem op på, man kan snakke om dem, og anvende dem i andre sammenhænge, så barnet efterhånden får en forståelse, som rækker ud over bogens univers og kan anvendes i mange forskellige situationer.
Når man spørger små børn, hvad de har lavet, har de tit hverken lyst eller overblik til at fortælle det. Når man læser sammen med sit barn, vil der ofte være anledning til, at de spontant komme i tanker om noget de selv har oplevet, som kan bidrage til historien. Dette fælles fokus, roen og nærværet, giver en enestående mulighed for at få indblik i, hvad barnet tænker og oplever.
]]>
De første bøger børn kan læse sammen med voksne, er pegebøger. Til de yngste børn er der ofte et enkelt billede på hver side med en neutral baggrund. Det hjælper barnet til at fokusere på billedet . Det er oftest genkendelige genstande eller dyr, som er indholdet i pegebøger.
Traditionelt er der meget opmærksomhed på, at barnet kan benævne de ting der er på billederne. Og spørgsmålet: ”Hvad er det?” er et af de første spørgsmål mange børn lærer at kopiere. Heldigvis er der mange andre måder at spørge på, som kan udvikle barnets sprog ud over benævnelsen af genstande.
Hvis man vil hjælpe barnet med at få udvidet sit sprog, er det vigtigt at koble handlinger, sanseindtryk, funktioner og lyde på tingene sammen med navnet, så barnet får et bredere grundlag for at tilegne sig solide begreber. I samtalen med helt små børn om bøger, er det ofte den voksnes begejstring der er lokomotivet. For at fastholde børnenes opmærksomhed og skabe en hyggelig stemning omkring boglæsning, er stemmeføring, mimik og øjenkontakt vigtige elementer.
Vi kender alle bøgerne med dyr, hvor vi benævner dyret, snakker om hvad dyret siger og gerne bruger tegn og bevægelser for at illustrere hvad dyrene fortager sig. Når man snakker om løvens skarpe tænder, peger man på tænderne, når frøen hopper, viser man et hop med hånden eller med benene, når man snakker om hunden, snakker man måske også om naboens eller bedstefars hund, eller om små og store hunde man kender. På samme måde kan man lave brummelyde når man kigger på biler, snakke om hvad tingene bruges til og koble kendte genstande til billederne, så barnet f.eks. får vist at bolden i bogen, som er gul, er i ”familie” med barnets egen bold, som er større og måske blå.
Disse samtaler, hvor vi anvender både navnene på tingene, men også udsagnsord og tillægsord, er afgørende for at give børnene et godt sprogligt fundament. Vi kan her tilpasse vores sprog til barnet og tale i korte sætninger, som barnet har en chance for at huske og kopiere. Vi kan tale så tydeligt, at barnet har mulighed for at opfatte lydene i ordene. Legen med dyrelyde er ydermere en god træning, hvor barnet på en legende måde får øvet sig på den mundmotorik, der skal bruges til et forståeligt talesprog.
Specielt taletempo og tydelighed i udtalen kan være svært at huske i en travl hverdag, hvor der er mange indtryk og lyde. Det et oplagt sted at have fokus på disse elementer, hvis man tilstræber dagligt at skabe de små rolige oaser omkring bøger, hvor der er ro til at kigge og snakke og lytte.
]]>
I vores hektiske hverdag er samværet omkring bøger en fantastisk mulighed for nærvær og opmærksomhed på hinanden – som godnatlæsning, hvor man gearer ned og får en hyggestund, hvor man er tæt på hinanden, eller i sofaen hvor man kan sidde ansigt til ansigt og dele oplevelser, undren og erfaringer.
Med helt små børn er det vigtigt at gøre læsningen til en samtale. Ved selv at blive inddraget og opfordret til at kommentere, svare og stille spørgsmål, styrkes barnets sprog og tillid til sine egne evner til at kommunikere.
Før børn får et forståeligt talesprog, har den voksne en stor opgave i at tolke barnets enkeltord, kropssprog, lyde og tegn. Et spørgsmål kan formuleres på mange måder: f.eks. ved at barnet peger på noget og kigger spørgende op på en. På den måde får barnet tidligt en oplevelse af, at det kan bidrage til dialogen, og at det giver dem noget tilbage. Denne opmærksomhed på og tolkning af barnets signaler kan være svær, hvis der er travlt og mange bolde i luften. Her er fællesskabet omkring en bog en rigtig god ramme for at få dialogerne i gang.
]]>